|
Washburn Force 3
Japanskbygget sag fra en af de bedre hylder på kvalitetsranglisten. Årgangen er 1983. Den blev bygget på Yamaki fabrikkerne.
Force 3 er en Strat-type guitar, dog med bedre adgang til de øverste bånd på gribebrædtet. Bropickuppen har været skiftet ud, så vidt jeg kan se, til en Fender USA singlecoil - der også lyder godt. Midterpickuppen kan "vendes" så anden og fjerde pickupvælger-position bliver til modfase lyd. Jeg har monteret nye pickupcovers (uden huller) da der ikke var covers på den ved købet. Båndene er brugte men ikke ret meget slidte. Der er masser af musik tilbage i dem! Bagpladen ved fjedrene er fjernet, nok for at give lettere adgang til skift af strenge. Kroppen har en del små mærker fra sine 35 år på banen.
Washburn Guitars blev etableret allerede i 1883 i Chicago, hvor man byggede guitarer, mandoliner, banjoer og zitharer. I 1978 begyndte man også at levere elguitarer. I 2012 blev Washburns egne amerikanske produktion helt nedlagt. Derefter finder al produktion sted i Østen.
- En rigtig japanerguitar, der ikke koster kassen
Solgt
|
|
|
|